Fra ”The Transition Handbook” (Rob Hopkins)

1. Opret en styregruppe og fastlæg dens opløsning fra starten

Dette trin handler om at samle den gruppe mennesker, der skal drive projektet i startfasen. Vi foreslår at man samler en styregruppe med det mål at komme igennem trin 2-5 og blive enige om at så snart 4 undergrupper (se trin 5) er dannet, skal styregruppen opløse sig selv og hver især blive en del af hver undergruppe. Dette kræver en vis form for ydmyghed, men det er meget vigtigt, for det handler om at sætte projektets succes højere end personerne, der er involveret.

2. Skab bevidsthed

Dette trin vil udpege dine vigtigste allierede, opbygge afgørende netværk og forberede lokalsamfundet til opstarten på jeres ’Transition initiativ”.

For at en effektiv energi-nedtrapnings plan kan udvikle sig, er deltagere nødt til at forstå de potentielle følger af både Peak oil og klimaforandringerne – den førstnævnte for at skabe forståelse for vigtigheden af lokal ”overlevelsesevne”, den sidstnævnte for at reducere CO2 udledningen.

Visninger af vigtige film (Inconvenient Truth, End of Suburbia, Crude Awakening, Power of Community) samt paneler med ’eksperter’, der kan svare på spørgsmål efterfølgende er meget effektivt.

3. Skab grundlaget

Dette trin handler om at netværke med allerede eksisterende grupper og aktivister, og gøre det klart for dem, at ”Transition Town” initiativet er lavet for at inkorporere deres tidligere indsats og fremtidige inputs ved at kigge fremad på en helt ny måde. Det er vigtige at anerkende og beundre det arbejde, de har lavet, og understrege at de har en meget vigtig rolle for at det kan fungere.

Giv dem et konkret og ligetil overblik over peak oil, hvad det betyder, hvordan det hænger sammen med klimaforandringer, hvordan det vil påvirke lokalsamfundet, og hvilke udfordringer der medfølger. Begynd at tænke over hvordan et ”transition initiativ” kan fungere som katalysator for, at lokalsamfundet begynder at udforske løsninger og begynder at tænke over græsrodsbevægelsernes strategier.

4. Organiser en stor igangsætnings-event

Dette trin skaber en mindeværdig milepæl for at markere projektets opståen, skaber en masse interesse i lokalområdet, skaber noget momentum for at drive initiativet det næste stykke tid og fejrer lokalsamfundets evne og ønske om at gøre en forskel.

Med hensyn til timing anslår vi, at 6 måneder efter det første møde og filmfremvisning (se trin 2) er et rigtigt tidspunkt at gøre det på.

Den officielle åbning af Transition Town Totnes blev afholdt i september 2006, efter 10 måneder med møder, filmfremvisninger og events.

Vedrørende indhold, skal det informere folk omkring peak oil og klimaforandringer, men med følelsen af, at vi kan gøre noget ved det her i stedet for død og ødelæggelse.

Et område omkring indholdet, som vi har set virke effektivt, er en præsentation om de praktiske og psykologiske barrierer ved personlig forandring – når alt kommer til alt, er det det eneste, vi gør som individer.

Det behøver ikke kun være taler, det kan også indebære musik, mad, opera, breakdance eller hvad der nu bedst kendetegner jeres samfunds intentioner omkring dette fælles eventyr.

5. Dan undergrupper

En del af processen, når man skaber en energi-nedtrapningsplan er at gøre brug af det kollektive intellekt i lokalsamfundet. Afgørende for dette er at skabe mindre grupper som kan fokusere på specifikke aspekter af processen. Hver af disse grupper vil udvikle deres egne arbejdsmetoder og aktiviteter, men stadig være tæt forbundet med projektets helhed.

Ideelt er undergrupper nødvendige til alle livets aspekter, der er behov for at jeres lokalsamfund kan bære sig selv og trives. Eksempler på disse er: Mad, skrald, energi, uddannelse, ungdom, økonomi, transport, vand, lokalpolitik.

Hver af disse undergrupper arbejder med deres respektive områder for at finde de bedste måder til at opbygge lokal bæredygtighed og reducere CO2 udledning. Deres løsninger vil danne rygraden i energi-nedtrapningsplanen.

6. Brug af ’Open Space’

Vi fandt ud af at brug af ’Open Space Teknologi’ er en yderst effektiv metode til at køre møder omkring ’Transition Town initiativet.

Rent teoretisk burde det ikke virke. En stor gruppe mennesker mødes for at udforske et bestemt emne eller problemstilling, uden dagsorden, uden tidsplan, uden en fremtræden koordinator og uden referent.

Men, vi har kørt separate ’Open Spaces’ omkring; mad, energi, beboelse, økonomi og psykologien vedrørende forandring. Efter hvert møde har alle fået sagt, hvad de ville sige, omfattende noter blev taget, en masse netværk blev dannet, en masse ideer blev udarbejdet, og visioner blev klargjort.

Det vigtigste litteratur om ’Open Space’ er Harrison Owen’s ”Open Space Technology: A User’s Guide”, derudover er Peggy Holman og Tom Devane’s ”The Change Handbook: Group Methods for Shaping the Future” en uundværlig reference for, hvilke muligheder dette værktøj indeholder.

7. Skab synlige praktiske manifester af projektet

Det er essentielt, at man undgår følelsen af, at projektet er et værested, hvor folk samles og laver ønskelister. Projektet skal, fra begyndelsen, skabe praktiske, meget synlige manifestationer i lokalsamfundet. Dette vil virkelig forbedre folks opfattelse af projektet og også deres velvilje til at deltage.

Omkring de tidlige trin er det vigtigt at skabe en balance. Man er nødt til at demonstrere synlig fremgang, uden at give sig i kast med projekter, som i sidste ende ikke har sin plads i energi- nedtrapningsplanen. I Transition Town Totnes, startede mad-gruppen et projekt kaldet ”Totnes – the Nut Capital of Britain” som arbejdede på at få så mange træer med spiselige nødder plantet i byen som muligt. Med hjælp fra borgmesteren fik vi plantet en masse træer i bymidten, det var en højt profileret event.

Skab rammerne til den store genuddannelse

Hvis svaret på peak oil og klimaforandringer er at bevæge os mod en lavenergi fremtid og et lokalsamfund fuld af overlevelseskraft[1], så kommer vi til at mangle mange af de færdigheder vores bedsteforældre tog for givet. Et af de mest brugbare tiltag Transition Town projektet kan gøre op med, er det store tab af færdigheder, som vi har gennemgået de sidste 40 år, ved at tilbyde undervisning i nogle af disse færdigheder.

At undersøge og søge hjælp fra de ældre medlemmer af lokalsamfundet kan være ekstremt hjælpsomt, de levede nemlig før smid væk samfundet blev etableret og forstår, hvordan et lavenergi samfund kan se ud. Nogle eksempler på færdigheder der kunne læres: reparation, madlavning, cykel vedligeholdelse, naturligt byggeri, loft isolation, blegning, havearbejde, grundlæggende effektivisering af hjemmet, bage surdej, praktisk landbrug osv. (listen kan blive ved)

Jeres store ”færdighedsgenskabelse” vil give folk en kraftfuld oplevelse af at kunne løse problemer selv, at opnå praktiske resultater og at arbejde side om side med andre mennesker. De vil også sætte pris på at indlæring virkelig godt kan være sjovt.

9. Byg broer til den lokale regering

Uanset hvor meget opbakning jeres Transition Town initiativ kan skabe, og lige meget hvor mange praktisk fungerende projekter I starter, og uanset hvor god en energi-nedtrapningsplan i laver, vil I ikke komme særlig langt uden at skabe et positivt og produktivt forhold til den lokale kommune. Uanset om det er planlægningsproblemer, støtteproblemer eller det at skabe kontakter, så er man nødt til at have dem ombord. Modsat hvad I måske ville forvente, kan det vise sig at være lettere end forventet.

Vi er ved at undersøge, hvordan vi laver en energi-nedtrapningsplan for Totnes i et format, der svarer til den nuværende kommunalplan. Måske vil kommunalbestyrelsen en dag sidde med to papirer foran dem – en konventionel Kommunalplan og en flot præsenteret Energi-nedtrapningsplan. Det er en dag i 2008 hvor olieprisen ryger over 100$ grænsen, de kigger frem og tilbage og indser, at det kun er energi-nedtrapningsplanen, der kan imødekomme de udfordringer, de står overfor. Mens den plan tager opmærksomheden, glider kommunalplanen ligeså stille ned i papirkurven. (Vi kan håbe).

10. Man skal ære de ældre

De af os, der er født i 1960’erne, da den billige oliefest var i fuldt sving, har svært ved at forestille os et liv med mindre olie. Hvert år af mit liv (undtagen oliekrisen i 70’erne) har været understøttet af et højere energiforbrug år efter år.

For at kunne genopbygge billedet af et lavenergi samfund, er vi nødt til at inddrage dem, som har oplevet overgangen til billig-olie æraen, specielt perioden mellem 1930-1960.

Mens du klart skal holde dig fra følelsen af at ’gå tilbage’ eller vende tilbage til en fjern fortid, er der meget at lære om, hvordan man gjorde tingene dengang, hvordan de usynlige forbindelser i samfundet hang sammen, og hvordan dagligdagen hang sammen. At finde ud af alle disse ting kan være meget oplysende, og kan føre til en kraftigere tilknytning til det sted, man udvikler sit initiativ.

11. Lad det blive til det, det bliver til

Selvom I måske lægger ud med at udvikle jeres Transition proces med en klar idé om, hvor I vil hen, vil det uundgåeligt ende et andet sted. Hvis man ihærdigt prøver at holde fast i en stiv vision, vil det begynde at tære på din energi og begynde at stagnere. Jeres rolle er ikke at komme med alle svarene, men at være en katalysator for lokalområdet til at skabe deres egen Transition.

Hvis du holder dit fokus på nøgleideerne – at opbygge lokal overlevelsesevne og reducere CO2 udledning – vil du kunne se, hvordan det kollektive intellekt får en realistisk, praktisk og opfindsom løsning til at opstå.

12. Lav en energi nedtrapningsplan

Hver undergruppe vil have fokuseret på praktiske løsninger for at øge den lokale overlevelsesevne og reducere CO2 udledningen.

Sammen vil disse løsninger skabe jeres energi-nedtrapningsplan. Se desuden nedenfor. Det er her det kollektive intellekt har skabt deres egen fremtid i forhold til truslerne fra Peak oil og klimaforandringer.

Indtil videre har vi taget mange praktiske skridt i Totnes. Selvom de kun tilsammen er en brøkdel af den samlede plan, som vores lokalsamfund er ved at lave.

Vedrørende en tidsplan for energi-nedtrapningsplanen, er der her et uddrag fra præsentationen fra Glastonbury ved deres åbningstale ”Shall we become a Transition Town” i april 2007.

”I undrer jer måske over en tidsplan for energi-nedtrapningsplanen. Der er ingen regler – hvert samfund vil udføre deres plan til den tid, der er rigtig for dem. Kinsale kigger på 15 år, Lewes på 20 år. Hvis du leder efter mere præcision og specifikke datoer, har jeg dette at sige:

Når I ser på de anstrengelser, det har krævet at skabe dette møde og de anstrengelser, vi alle har måttet gå igennem for at møde op og bruge det meste af vores lørdag på disse presserende sager, når jeg tænker på det fantastiske arbejde, de eksisterende grupper i Glastonbury som forhåbentlig vil blive en del af og få mere energi af dette brede Transition initiativ, så siger jeg; arbejdet er allerede i gang.

Og hvis jeg ser på, hvad der skal gøres for at skabe det samfund, som vi kan være glade for vores børnebørn og deres børnebørn vil vokse op i, så er det arbejde ikke færdigt i vores levetid.”

I øvrigt blev styregruppen i Glastonbury enige om at implementere Transition Town modellen for at skabe en mere lavenergi og levedygtig fremtid.